Simon Tørring

De danske aviser og dagblade bløder blæk i disse dage. I 2009 blev der langet over 26 millioner færre aviser over kioskdisken end det forgående, og du kan lige vove på at give finanskrisen skylden. Den sande grund ligger et helt andet sted, blandt bits og bytes – på internettet. Vi er i dag vante til, og ofte afhængige af, at alting er indenfor rækkevidde, og den fleksibilitet internettet har givet de nyere generationer, har gennemsyret hele vores mindset omkring det at skulle hente noget, købe noget, udføre noget.

I dag lever vi ikke livet – vi streamer det. Præcis som med film på Sputnik, musik på iTunes og computerspil på Steam. Vi bliver forbavsede, irriterede og chokerede, når noget ikke er på nettet, og vores præferencer og valg afhænger i dag, i langt højere grad end før af hvor let tilgængelige og gennemskuelige, forskellige services virker på os.

Det hele er kommet lidt som en kæmpe flodbølge af data over vores egen lille danske badestrand. Lige pludselig, på ganske få år, er internettet gået ud af sin beta, og kommet tilbage som et flerhåndigt og decentralt medie, der kan bruges til næsten alt. Præcis som da Gutenberg revolutionerede trykkekunsten i 1450′erne. Han blev kort hyldet, men derefter erklæret konkurs – hans kunst levede dog videre blandt de pænere borgerlag og sev som så meget andet senere ned i lagene, og blev mainstream.

Det præcist samme sker i dag. Gutenberg er Jobs, Balmer og alle de andre gamle computer-gutter, som lige nu gnider sig i hænderne over at side centralt på markederne. De pænere borgerlag er den kreative klasse og de teknologiinteresserede, der på daglig basis adopterer nye medier, applikationer og enheder, mens resten – alle de andre, pænt må stille sig bag i køen hos Telia, og vente på næste udgave af den samme dødsyge iPhone.

Hvis det ikke allerede er sket, vil magten med tiden skifte hænder, og det vi i dag kender som Web 2.0 vil blive set tilbage på, som værende ikke bare ynkeligt, men også latterligt centraliseret og monopolistisk. Græsrødderne – bloggerne vil få magten, formere sig og blive til en gigantisk styrke af meninger og synsvinkler.

Enhver kan sige sig selv, at det ikke er gode nyheder for aviserne. Den trykte avis er død, og snart borte, og i stedet bliver de forskellige bladhuse, med alle deres pæne adresser, pæne logoer og pæne historier nødt til at gå derhen, hvor deres nuværende, og ikke døde publikum er.

Det betyder at selvsamme pæne bladhuse skal på nettet. På nettet, bare hør det.. Det er på en gang en falliterklæring fordi aviserne er så fucking selvhøjtidelige, og på den anden side en stensikker vinder for dem der rykker først. Efter i mange år kun at give pøblen ret til et læserbrev eller to, bliver aviserne nu nødt til at integrere lytterne mere, for ellers synes vi sgu ikke det er spor spændende.

Heldigvis er langt de fleste da allerede begyndt at røre på sig. Røre på sig i den forstand, at de slet ikke har lagt an til start endnu – eller, det håber jeg ikke, for så ser det altså sort ud. De fleste journalisthuse har en netavis, hvor det i svingende grad er muligt at blande sig. Det er kun de sidste få connoisseurbastioner, der nægter.. Og det er da også fint nok.. I dør bare af det.

>> Kom ind i kampen <<

Mulighederne er der.. I større densitet end laks i en Alaskasø. Det eneste aviserne skal gøre er at lytte lidt, tænke lidt og til slut stikke lappen ned i det uklare vand – og fange den første og bedste konceptfisk. E-bogslæsere, iPads, netbooks, tablet-pc’er og så videre og så videre. Mulighederne er der, de skal bare udnyttes.

Krigen kommer, bare vent. Aviserne vil fortsat bløde blæk lidt endnu, for præcis som med dansk politik, styres aviserne af deres flertallige publikum. Problemet er bare, at selvsamme publikum snart begynder at dø.