Faste læsere på denne blog vil vide, at jeg er meget glad for værktøj der kan gøre mig mere effektiv og kreativ, og sådan et vil jeg gerne præsentere for dig i dag. Det skal handle om den alt for hemmelige og gemte skrive-app OmmWriter, som så vidt jeg ved både findes til Mac (den version bruger jeg) og Windows. Jeg har brugt den i to-tre uger efterhånden, og på nær nogle få opgaver der af hensyn til kunden skal løses i Word, er jeg konverteret fuldstændig. For nogle måneder siden skrev jeg et lignende indlæg om iA Writer, og den synes jeg som sådan stadig fungerer fint som et alternativ, når man har brug for lidt flere muligheder omkring tekstformatering og den slags. For lad…