Simon Tørring

Amino.dk er Danmarks mest dedikerede og helstøbte iværksætterportal, hvor du kan nyde godt af en debat spækfyldt med relevante spørgsmål og kompetente brugere, et dedikeret salgsplatform og mange andre features. Hvis du er iværksætter er et gratis medlemskab på Amino.dk et must!

De danske aviser og dagblade bløder blæk i disse dage. I 2009 blev der langet over 26 millioner færre aviser over kioskdisken end det forgående, og du kan lige vove på at give finanskrisen skylden. Den sande grund ligger et helt andet sted, blandt bits og bytes – på internettet. Vi er i dag vante til, og ofte afhængige af, at alting er indenfor rækkevidde, og den fleksibilitet internettet har givet de nyere generationer, har gennemsyret hele vores mindset omkring det at skulle hente noget, købe noget, udføre noget.

I dag lever vi ikke livet – vi streamer det. Præcis som med film på Sputnik, musik på iTunes og computerspil på Steam. Vi bliver forbavsede, irriterede og chokerede, når noget ikke er på nettet, og vores præferencer og valg afhænger i dag, i langt højere grad end før af hvor let tilgængelige og gennemskuelige, forskellige services virker på os.

Det hele er kommet lidt som en kæmpe flodbølge af data over vores egen lille danske badestrand. Lige pludselig, på ganske få år, er internettet gået ud af sin beta, og kommet tilbage som et flerhåndigt og decentralt medie, der kan bruges til næsten alt. Præcis som da Gutenberg revolutionerede trykkekunsten i 1450′erne. Han blev kort hyldet, men derefter erklæret konkurs – hans kunst levede dog videre blandt de pænere borgerlag og sev som så meget andet senere ned i lagene, og blev mainstream.

Det præcist samme sker i dag. Gutenberg er Jobs, Balmer og alle de andre gamle computer-gutter, som lige nu gnider sig i hænderne over at side centralt på markederne. De pænere borgerlag er den kreative klasse og de teknologiinteresserede, der på daglig basis adopterer nye medier, applikationer og enheder, mens resten – alle de andre, pænt må stille sig bag i køen hos Telia, og vente på næste udgave af den samme dødsyge iPhone.

Hvis det ikke allerede er sket, vil magten med tiden skifte hænder, og det vi i dag kender som Web 2.0 vil blive set tilbage på, som værende ikke bare ynkeligt, men også latterligt centraliseret og monopolistisk. Græsrødderne – bloggerne vil få magten, formere sig og blive til en gigantisk styrke af meninger og synsvinkler.

Enhver kan sige sig selv, at det ikke er gode nyheder for aviserne. Den trykte avis er død, og snart borte, og i stedet bliver de forskellige bladhuse, med alle deres pæne adresser, pæne logoer og pæne historier nødt til at gå derhen, hvor deres nuværende, og ikke døde publikum er.

Det betyder at selvsamme pæne bladhuse skal på nettet. På nettet, bare hør det.. Det er på en gang en falliterklæring fordi aviserne er så fucking selvhøjtidelige, og på den anden side en stensikker vinder for dem der rykker først. Efter i mange år kun at give pøblen ret til et læserbrev eller to, bliver aviserne nu nødt til at integrere lytterne mere, for ellers synes vi sgu ikke det er spor spændende.

Heldigvis er langt de fleste da allerede begyndt at røre på sig. Røre på sig i den forstand, at de slet ikke har lagt an til start endnu – eller, det håber jeg ikke, for så ser det altså sort ud. De fleste journalisthuse har en netavis, hvor det i svingende grad er muligt at blande sig. Det er kun de sidste få connoisseurbastioner, der nægter.. Og det er da også fint nok.. I dør bare af det.

>> Kom ind i kampen <<

Mulighederne er der.. I større densitet end laks i en Alaskasø. Det eneste aviserne skal gøre er at lytte lidt, tænke lidt og til slut stikke lappen ned i det uklare vand – og fange den første og bedste konceptfisk. E-bogslæsere, iPads, netbooks, tablet-pc’er og så videre og så videre. Mulighederne er der, de skal bare udnyttes.

Krigen kommer, bare vent. Aviserne vil fortsat bløde blæk lidt endnu, for præcis som med dansk politik, styres aviserne af deres flertallige publikum. Problemet er bare, at selvsamme publikum snart begynder at dø.

Klokken er nu 20:42, omkring halv tolv om formiddagen i Yerba Buena i USA’s vestkyst. Pressemødet, keynoten og lanceringen er netop slut, og jeg sidder umiddelbart tilbage med følelser som overraskelse, forundring og ambition – for jeg tror, iPad bliver noget stort. Prisen blev den helt store overraskelse, og med en startpris på bare $499 i USA, forventes startprisen i Danmark at ligge på bare 3500,- På den måde konkurrerer den ikke bare med Macbooken, Lenovos X’serie og de andre studiecomputere, men også minicomputerne – netbookerne, der blev det helt store i 2009.

Jeg vil lade de etablerede medier om den store anmeldelse, og udover et par billeder kommer herunder links til de bedste af dem.

Version2.dk skriver:

Steve jobs informerede om enheden. Berøringsfølsom skærm på hele 9,7″. 1 gigahertz specialprocessor. Fås med Wifi, 3G og A-GPS. Kan køre iPhone Apps, men der kommer en iPad store. Der blev præsenteret 3D-skydespil og New York Times’ specielle iPad-side. Pris er ikke offentliggjort.

Gizmodo.com skriver:

Den er overraskende let, og let at holde ved. Skærmen er lidt gummiagtig, men det skyldes måske mine (skribentens) svedige fingre. Den er hurtig! Det var ikke Apples fokuspunkt, men det der skiller iPad fra andre lignende enheder er hastigheden, den er overvældende. Det nye iBooks byder på en gennemtænkt bogshop og en læser, med skarp tekst og lidt optisk illusion, der får enheden til næsten at ligne en rigtig bog. Browseren er ekstremt hurtig, virker meget gennemtænkt. Flash mangler!

Engadget.com skriver:

Den er ikke let, men tværtimod ret tung. Skærmen er fantastisk og med høj opløsning. Hastigheden er uovertruffen og over standard. Ingen multitasking, minus. Læsning af E-bøger fungerer godt, og kan blive den nye standard. Intet kamera, og dermed ingen videokonferencer. Intet SMS-app. Enheden kører med iPhone OS 3.2. Tastaturet er ok, men ikke som i præsentationen.

iPad

iPad’s bagside

iPad med lillebror

FAKTA

iPad vejer bare 680 gram.

iPad er udstyret med en 9,7″ skærm med avanceret Multitouch teknologi.

iPad blev lanceret sammen med en ny iLife og iWork pakke.

Alle iPads er udstyret med WiFi, mens kun topmodellen understøtter 3G fra et microsim-kort.

iPad kan afspille film i 10 timer, eller stå stand by i omkring en måned, på en enkelt opladning.

Standardmodellen med WiFi forventes at komme ud på det centralamerikanske marked i løbet af marts, mens andre må vente indtil juni/juli. 3G- og dermed også GPS-modellerne forventes at komme 2-3 måneder senere.

Der var engang ti mennesker, som sammen gik på restaurant hver eneste dag. Den samlede regning lød altid på 1.000 kr., og da de var opfostret i et velfærdssamfund, blev de enige om, at de gerne ville dele regningen efter samme model, som vi betaler skat.

Det betød derfor, at de fire første – de fattigste – slap for at betale noget overhovedet. Den femte skulle betale 10 kr., den sjette 30 kr. og den syvende skulle betale 70 kr. Den ottende betalte 120 og den niende 180 kr. Den tiende, som var den rigeste af dem alle, skulle betale 590 kr.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er glade for ordningen, så det går rigtig godt. Lige indtil den dag da restauratøren beslutter sig for at give dem rabat, fordi de er så gode kunder. De 10 får 200 kr. i rabat på middagen hver aften, så det nu kun koster 800 kr. for de ti at spise på restauranten.

Rabatten ændrer ikke ved, at de 10 fortsat er enige om, at regningen skal betales efter samme model, som den vi betaler skat med, og at de første fire fortsat ikke skal betale noget. Med andre ord er situationen uændret for dem.

Men hvad med de tilbageværende seks personer – dem som hidtil har betalt regningen? De regner på tingene og prøver at dividere de 200 kr. med seks og kommer frem til, at det giver 33,33 kr. pr. person. Hvis de trækker det beløb fra hver enkelt persons hidtidige bidrag, betyder det, at den femte og den sjette person nu ligefrem skal have penge for at spise med.

Restauratøren foreslår, at de i stedet fordeler rabatten nogenlunde jævnt og igen efter samme model som skattebetalingen. Resultatet bliver, at nu kan også den femte person spise gratis. Den sjette person slipper med 20 kr., den syvende person skal fremover betale 50 kr., den ottende person 90 kr. og den niende person 120 kr. Den tiende skal i stedet for 590 kr. nu betale 520 kr. Alle seks betalende personer slipper med en lavere pris end hidtil, mens de første fire fortsat slipper uden at skulle betale.

Da de kommer udenfor restauranten, er der pludselig én af de ti, som begynder at sammenligne, hvad hver enkelt har fået ud af de 200 kr. i rabat.

“Jeg fik kun 10 kr. af rabatten,” siger den sjette person og peger på den tiende person, “men du fik 70 kr.”

“Ja, netop,” siger den femte person, “jeg sparede også kun en tier, men han fik syv gange så meget som mig. Det er jo uretfærdigt.”

“Det er sandt,” råber den syvende person, “hvorfor skal han have 70 kr., når jeg kun fik 20 kr. De rige får altid mest.”

“Hør lige et øjeblik,” skriger de fire første, “vi fik faktisk slet ingenting. Det her system udnytter de fattigste.”

Det ender i opstandelse, og de ni personer omringer den tiende og giver ham tæsk.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter sig til bordet og indtager middagen som sædvanligt. Da de får regningen, opdager de noget …

Der mangler 440 kr!!! – Hvem betaler festen?

(Teksten er kopieret fra 180grader.dk, men hold jer ikke tilbage for at smide en kommentar alligevel! )

Siden jeg startede foretagendet her, for lidt over et halvt års tid siden, har jeg beskæftiget mig med tre hovedområder. Udvikling og opsætning af Wordpress-blogs, Contentwriting og introduktion til sociale medier, som desværre aldrig rigtig blev til noget.
Igår aftes, omtrent ved samme tid som jeg er i færd med at forfatte dette indlæg, fik jeg en mindre åbenbaring, eller.. Nogle lidt mere erfarne iværksættere gjorde en god del af fodarbejdet, for det var blandt andet deres podcasts og blogindlæg, der fik mig til at indse at noget var helt galt.

Man skal lave det man brænder for, og jeg brænder ikke længere for Wordpress og sociale meder..

Derfor har jeg besluttet mig for at gøre noget radikalt, specialisere mig indenfor et nicheområde, som ikke særligt mange andre kan konkurrere med mig på (både erfarings- og prismæssigt). Jeg vil fremover udelukkende beskæftige mig med skrivning af artikler, nyheder og blogindlæg, til Affiliates og andre SEO-folk, og bloggere som har brug for en ekstra skribent.

Unikke og velskrevne artikler, der ikke alene fokuserer på ‘keyword density’ og ‘duplicate content’, men som virkeligt betyder noget, hjælper dig til tops i Google. Det tager noget tid, uden tvivl.. Men når du først når helt derop, blandt de allerøverste, den hårde klike, de bedste tre, på dine yndlingsord, og -sætninger for den sags skyld, lønner det hele sig for dig.